Nomansland
-en kortfilm af Karsten Geisnæs

NOMANSLAND er en eksplosiv Kortfilm på 35 minutter, med en moderne og rå hyper-realistisk kærlighedshistorie om den 32 årige homoseksuelle Christian, der med ét må tage sit liv op til revision, da hans ekskæreste begår selvmord og han selv erklæres hiv-smittet. En hudløs miljøbeskrivelse og fortælling om vilde drifter, virkelighedsflugt og fordømmelse, og om at skulle leve videre efter at dødens ansigt har vist sig. Fyldt med håb og budskab om:  ”at passe på med hårde stoffer og usikker sex”, og ikke mindst erkendelsen af at blive mindre sårbar, når man “selv accepterer den man ér”.
Hovedrollen Christian spilles af den Robert-vindende kongelige skuespiller PETER PLAUGBORG. Et stort talent der foruden hans Robert for bedste mandlige birolle i spillefilmen SUBMARINO, siden har været nomineret til adskellige priser, og netop nu kan opleves i den store hovedrolle som Prior i forestillingen: Engle i Amerika.
Filmen kvindelige rolle ANNIKA spilles af CHARLOTTE MUNCK, bl.a. kendt som ”Anna Pihl”, og hendes præstationer i danske film som KONGEKABALE, og HEADHUNTER.
I biroller opleves JOEKIM DAVIE LENNY NIELSEN, Gerard Carey Bidstrup,  HELLE DOLLERIS, CLAUS FLYGARE, MARIA STENZ, KLAUS TANGE og CAMILLA BENDIX. Desuden medvirker et utal af statister, DJ´s og kunstnere fra det homoseksuelle Københavnske undergrund-miljø i filmen.
Filmens soundtrack er komponeret og produceret af den verdenskendte danske Elektro-duo LULU ROUGE. Lulu Rouge var Robert-nomineret for årets soundtrack og årets filmtema i 2011, og er desuden særdeles anerkendte for deres debutalbum fra 2008 Bless You.

Titelsangen: Nomansland er skrevet og sunget af det unge supertalent ASBJØRN, som netop var nomineret til 4 af årets Gaffa-priser for sit debutalbum.
Kortfilmen er i øvrigt skabt af KARSTEN GEISNÆS. Det er hans debutfilm, (selvudnævnte egen afgangsfilm), efter mange års arbejde med teater, TV og natklub-produktion.       Som skuespiller på teater, film og TV, instruktør, forfatter, tilrettelægger, studievært og produktionsleder og meget andet, har Karsten også selv produceret filmen i samarbejde med PETER GIBBONS der ligeledes har mange års erfaring med TV produktion og skuespil.
Efter idé af Karsten Geisnæs, er manuskriptet skrevet af FLEMMING KLEM, forfatter som skrev manuskriptet til Oscar-vinderen for bedste udenlandske kortfilm i 2003.
Fotograf på filmen er den anerkendte dokumentar- og filmfotograf ADAM MORRIS PHILP, som blandt andet har filmet Det Erotiske Menneske og De 5 benspænd af Jørgen Leth og Lars Von Trier. Adam var med til at vinde en Oscar for bedste udenlandske kortfilm i 2003.

Filmen er klippet af Karsten Geisnæs, i samarbejde med BODIL KJÆRHAUGE. Robertnomineret klipper for filmen ID:A, og i øvrigt klipper på et utal af nye danske film.

Teknisk producer og lyddesigner er PETER THORNEMAN/TONEWORKS. Scenograf er SIMON HOLK WITZANSKY. Stylist er JEAN//PHILIP og makeupartist er ERIK SCHØIDT. Still-fotograf er JENS ASTRUP.
Filmen er postproduceret i samarbejde med KONG GULEROD FILM.
Filmen er produceret af Karsten Geisnæs/KiloGram produktion i samarbejde med Peter Gibbons/Gibbons Film, og er en egen-finansieret lowbudget-produktion, med støtte fra bl.a. AID
SFONDET og SKUESPILLERFONDET.

Filmen får sin egen gallapremiere i Empire Bio i foråret 2013, og sendes herefter på filmfestivaler i ind- og udland. Den forsøges desuden solgt til visning på dansk TV.